Tvangsfjernelser

I Danmark er omkring 14.000 børn anbragt udenfor hjemmet. 10 % af børnene er fjernet fra hjemmet uden forældrenes samtykke. Det vil sige, at ca. 1.400 børn er tvangsfjernet.

Børn tvangsfjernes, når myndighederne vurderer, at et barn tager skade af at blive i hjemmet. Det kan eksempelvis være, hvis forældre er voldelige, alkoholiserede eller alvorligt psykisk syge.
En tvangsfjernelse er noget af det mest indgribende både forældre og børn kan opleve. Derfor er det også bestemt, at kommunen SKAL sørge for, at forældrene og børn på minimum 12 år får tilbudt gratis advokathjælp.

Bliver du som forælder udsat for en tvangsfjernelse af dit barn/dine børn, har du en række rettigheder og pligter.

Derudover gælder der en lang række krav for kommunens sagsbehandling i tvangsfjernelsessager. Det er vigtigt, at alle disse krav bliver opfyldt, da det kan have afgørende betydning for sagens udfald. En tvangsfjernelse er absolut sidste udvej. Det er derfor vigtigt, at alle alternativer bliver belyst, forsøgt og afklaret, og det kan på det kraftigste anbefales at vælge en erfaren advokat, som kan hjælpe dig.

Du kan altid selv vælge, hvilken advokat du ønsker hjælp fra, hvis du eller dit barn skal tvangsfjernes.

Ditte Schou-Christensen har gennem en årrække været advokat for adskillige forældre og børn i tvangsfjernelsessager. I disse sager sættes der særligt pris på, at Ditte har respekt for det enkelte menneske, er god til at lytte, men giver også sin uforbeholdne vurdering i et letforståeligt sprog.

Kontakt os